Intelligent video-overvågning forebygger hærværk og tyveri

/arkiv-laes-mere/intelligent-video-overvaagning-forebygger-haervaerk-og-tyveri/

En helt ny type video-overvågningsteknologi gør det nu muligt at afsløre mistænkelig adfærd på fx parkerings- og byggepladser samt foran bygningsfacader og dermed gribe meget hurtigt ind overfor tyveri og hærværk - ofte før det sker. Konceptet som udbydes af EuroSmartView kan i betydelig grad reducere omkostningerne til vagtrunderinger og vedligeholdelse.

En helt ny type video-overvågningsteknologi gør det nu muligt at afsløre mistænkelig adfærd på fx parkerings- og byggepladser samt foran bygningsfacader og dermed gribe meget hurtigt ind overfor tyveri og hærværk - ofte før det sker. Konceptet som udbydes af EuroSmartView kan i betydelig grad reducere omkostningerne til vagtrunderinger og vedligeholdelse.

Det er nærmest umuligt at forhindre ulovlig indtrængen på byggepladser, i industrivirksomheder, i skolegårde og i parkeringskældre, hvor der ikke er mennesker i mange timer af døgnet. Almindelig videoovervågning kan kun i begrænset omfang holde kriminelle væk, fordi de ved, at de nemt kan komme af sted inden nogen rent fysisk opdager dem og griber ind.  De dage er ved at være talte.

”Løsningen er ’intelligent’, forebyggende overvågning – d.v.s. videoovervågning, der ved hjælp af et avanceret software er i stand til at registrere bevægelser og mistænkelig adfærd eller indtrængen på tidspunkter, hvor der ikke bør være nogen”, forklarer Jimmi Jørgensen fra EuroSmartView, der er en del af APCOA PARKING, der i Danmark driver parkeringskontrol under navnet Europark. ”Overvågnings-kameraerne kan advare serviceoperatøren, når noget er ”galt” på området der overvåges og via et højtaleranlæg, kan de med det samme anråbe de mistænkte og bede dem forsvinde, og de første erfaringer viser, at det virker. Uønskede personer med kriminelle hensigter ’fordamper’ ganske enkelt, når der bliver talt til dem direkte via et højtaleranlæg.”

Software genkender mønstre og bevægelser
Fordelene ved video-overvågningsteknologien fra EuroSmartView er mange og kan i sidste ende gøres op i betydelige besparelser. Ud over at man kan begrænse skader og tyveri behøver serviceoperatøren ikke konstant at overvåge et stort antal monitorer eller bruge masser af tid på at gennemse timevis af videooptagelser, når der har været uønsket besøg.

Systemet er baseret på en software, der kan installeres i eksisterende videokameraer. Gennem softwaret kan man efter individuelle behov definere regler for, hvilke mønstre eller bevægelser, der skal sætte alarmen i gang. Det kan fx være et menneske, der bevæger sig fra bil til bil i en parkeringskælder, eller når der foregår bevægelser på en byggeplads på et tidspunkt, hvor der ingen bør være. Sker det, vil systemet alarmere serviceoperatøren, der med det samme kan se, hvad der foregår og anråbe via et højtalersystem.

Besparelser og øget omsætning
Pædagogernes Pensionskasse (BPU), der ejer parkeringskælderen i forbindelse med Østerfælled Torv på Østerbro i København, er blandt de første i Danmark, der har fået installeret denne teknik. Her havde man, på trods af at man havde brugt vagtrundering flere gange i døgnet, haft problemer med hærværk gennem længere tid. På nogle få måneder har PBU reduceret driftsudgifterne med 70 procent. Det har blandt andet betydet, at man ikke længere har tilknyttet en runderingsvagt og virksomheden ikke længere selv bruger ressourcer på at overvåge kamerabillederne. Det sker nu på EuroSmartViews servicecenter. Parkerings-kælderen har ikke været udsat for hærværk siden anlægget blev sat op i efteråret 2012.

Perspektivet ved denne nye teknologi rækker ud over de rene sikringsopgaver. Med teknologien fra EuroSmartView kan man fx overvåge kundestrømmen i en butik og få ny og nyttig viden om kundernes adfærd, og dermed øge omsætningen.

Se videoen omkring EuroSmartView: Klik her

For yderligere information:
Jimmi Hegn Jørgensen
Udviklingschef
Mobil: +45 5139 0607
jhj@eurosmartview.dk

Tilbage