APCOA PARKING Danmark blev stiftet i 1995 under navnet EuroPark. Den første kunde var Billund Lufthavn, og APCOA PARKING administrerer fortsat parkeringsarealerne i lufthavnen i dag. Lufthavnsparkeringen i Billund er et af de mest moderne P-anlæg og er sidenhen blevet udvidet fra de oprindelig 4.200 pladser i 1997 til 13.500 pladser i 2021.
EuroPark-navnet er i dag en del af APCOA PARKINGs produktportefølje og navnet har gennem årtier været synonym for effektiv og professionel parkeringskontrol i Danmark.
I 2019 opkøbte APCOA PARKING konkurrenten OnePark A/S Danmark. Købet var med til at sikre en endnu stærkere virksomhed ved at kombinere de bedste mennesker, systemer og knowhow fra to dygtige virksomheder.
APCOA PARKING er markedsleder inden for administration af parkering, både i Danmark og Europa. Den position, giver utallige fordele for ejere af parkeringsarealer, bl.a. ift. indkøb, finansiel stabilitet og stor knowhow at trække på fra de i alt 12 europæiske lande, som APCOA PARKING er til stede i.
Innovative løsninger
Gennem tiden har APCOA PARKING Danmark udviklet mange innovative produkter og løsninger. Målet er at gøre parkering til en så gnidningsfri og behagelig oplevelse for parkanten som muligt ved at introducere løsninger som, udover parkering, også indtænker andre aspekter af parkantens liv.
I 2011 introducerede APCOA PARKING Danmark en ny betalingsapp til parkering, for at gøre det endnu lettere for parkanter at betale for deres parkering. Appen, som nu går under navnet APCOA FLOW, er under konstant udvikling, og ud over at være en af landets billigste P-apps, har man i dag bl.a. mulighed for at opnå rabatfordele i appen i samarbejde med partnere som Tivoli. Appen har også en smart funktion, som gør det muligt at betale for parkering i anlæg med et såkaldt ANPR-system helt automatisk, uden aktivt at skulle gøre noget ifm. parkeringen.
I 2013 introducerede APCOA PARKING Danmark de første automatisk nummerpladeregistreringsanlæg i landet (ANPR-anlæg). I ANPR-anlæg aflæser et kamera køretøjets nummerplade og registrerer både ind- og udkørselstidspunkt, hvorefter prisen for parkering udregnes. Der eftersendes en faktura, hvis parkanten glemmer at betale inden udkørsel, og dette eliminerer fuldstændig behovet for at udstede kontrolgebyrer på denne type pladser, da pladsejer er garanteret betaling. Siden lanceringen er ANPR-anlæg blevet stadigt smartere og mange steder er der nu endda mulighed for at bruge APCOA FLOW appen til at betale i anlæggene automatisk.
Når man var gæst et sted, skulle man før i tiden huske at lægge et stykke papir i foruden på sin bil for at indikere, at man havde tilladelse til at parkere på det givne sted. Dette ændrede sig, da APCOA PARKING lancerede produktet digitale parkeringstilladelser som erstatning for de fysiske P-tilladelser. Denne type tilladelse er oftest brugt på hospitaler, hoteller og lignende, og gør det muligt at udstede gratis parkering til besøgende i stedet for at skulle give en fysisk parkeringsbillet til hver parkant. Produktet bibringer en øget fleksibilitet for pladsejer og brugere, da brugere enten selv nemt kan oprette en midlertidig P-tilladelse eller en receptionist kan gøre det for dem.
Et andet fokusområde gennem tiden har været at gå fra at være et ganske traditionelt parkeringsselskab, hvor man parkerer sin bil, betaler og kører igen, til et selskab med en bredere forståelse af parkeringssituationen. Derfor har APCOA PARKING gennem de seneste år startet store samarbejder med selskaber som Tivoli og OmniCarservice; samarbejder som giver fordele for parkanten i form af bl.a. rabatter og tidsbesparelse (for hvorfor ikke f.eks. hente en pakke eller få serviceret bilen, der hvor man alligevel parkerer?).
APCOA koncernen
Siden år 2000 har APCOA PARKING Danmark været en del af APCOA Group GmbH, som er Europas største parkeringsselskab. APCOA er i dag repræsenteret i 12 lande i Europa og har eksisteret i Europa siden 1970. APCOA PARKING blev oprindeligt stiftet i 1947 i Ohio, USA. APCOA står for Airport Parking Corporation Of America. Dog er der ikke længere koncernrelation til USA.
Fakta om APCOA i Europa:
- Repræsenteret i 12 lande
- 13.000 parkeringsarealer
- 1,6 million parkeringspladser
- 50 års erfaring indenfor parkeringsbranchen