Mød APCOA PARKING på EXPO REAL

/arkiv-laes-mere/moed-apcoa-parking-paa-expo-real/

EXPO REAL er den største B2B messe i Europa indenfor ejendomsudvikling og investeringer. Messen afholdes:

7. - 9. oktober 2013
München Messecenter
Stand: Halle C1, Stand 121

 

EXPO REAL tilbyder optimale forhold for at få en god indsigt i branchen og nye trends. Samtidig er det et perfekt sted for effektiv networking og messen henvender sig til:

  • Projektudviklere og ledere
  • Investorer og finansfolk
  • Konsulenter og agenter
  • Arkitekter og planlæggere
  • Ejendomsmæglere og -administratorer
  • Repræsentanter fra regioner og byer

Møde Morten Ib på EXPO REAL
APCOA PARKING har en stand på EXPO REAL og vi håber, at rigtige mange vil komme forbi standen og snakke nye trends indenfor parkering.

Morten Ib fra APCOA PARKING Danmark er på standen den 8. og 9. oktober.
 
For yderligere oplysninger eller hvis du ønsker at lave en personlig aftale, kan du kontakt Morten Ib på tlf.: +45 30 859 105 eller på mail: mib(at)apcoa.dk.

Læs mere

Slut med p-bøder på OUH

/arkiv-laes-mere/slut-med-p-boeder-paa-ouh/

Odense Universitetshospital (OUH) skifter parkeringsselskab til APCOA PARKING, og i den forbindelse har hospitalsledelsen besluttet, at bilisterne skal mødes af "et venligere udtryk", når de ankommer til OUH.

Odense Universitetshospital (OUH) skifter parkeringsselskab til APCOA PARKING, og i den forbindelse har hospitalsledelsen besluttet, at bilisterne skal mødes af "et venligere udtryk", når de ankommer til OUH.

Hjælp i stedet for straf
Det nyt parkeringssystem på OUH skal bygge på princippet om at hjælpe. Det skal være lettere at finde en parkeringsplads ved OUH og derfor indføres blandt andet parkeringsguider og ny teknologi til at vejlede bilisterne. I stedet for at få det traditionelle kontrolgebyr, hvis bilisterne glemmer at betale, vil der fremover blive indført et mindre administrationsgebyr samtidig med, at billisterne skal betale for den tid, som de har holdt parkeret. Systemet fungerer ved hjælp af overvågningskameraer, der registrerer, hvornår bilerne kører ud og ind.

Fyens Stiftstidende bragte 24. september 2013 en artikel om det nye samarbejde mellem OUH og APCOA PARKING.


Læs artiklen fra Fyens Stiftstidende

Læs mere

APCOA forærer tøj til Røde Kors

/arkiv-laes-mere/apcoa-foraerer-toej-til-roede-kors/

Medarbejderne i APCOA PARKING har fået ny uniform og medarbejdernes gamle uniform er blevet doneret til Røde Kors. Jakker, bukser, veste m.v. vil blive sendt ud og gøre gavn hos mennesker i nød.

Uniformen hos medarbejderne i APCOA PARKING er blevet skiftet ud og den nye uniform indeholder blandt andet lange bukser, shorts, poloshirts, skjorter, jakker, regntøj osv. Dermed er der beklædning både til den iskolde vinter men også til en varm sommerdag.

Tøj til et godt formål
For APCOA PARKING og medarbejderne har det været en naturlig tanke, at den gamle uniform stadig burde og kunne gøre gavn - ikke mindst fordi langt det meste af tøjet stadig er meget brugbart og i fin stand. I forbindelse med udskiftningen af uniformen kontaktede APCOA PARKING derfor Røde Kors for at donere alle de brugte uniformer til organisationen.

Røde Kors var taknemlig for donationen af tøj og kan garantere, at tøjet vil gøre gavn et sted ude i verden, hvor mange mennesker har behov for tøj og ofte tøj der er varmt og slidstærkt.

I alt blev ca. et par hundrede bukser sendt af sted og derudover ca. hundrede vinterjakker. Dertil komme en række andre beklædningsbestande som f.eks. veste.

Læs mere

Intelligent video-overvågning forebygger hærværk og tyveri

/arkiv-laes-mere/intelligent-video-overvaagning-forebygger-haervaerk-og-tyveri/

En helt ny type video-overvågningsteknologi gør det nu muligt at afsløre mistænkelig adfærd på fx parkerings- og byggepladser samt foran bygningsfacader og dermed gribe meget hurtigt ind overfor tyveri og hærværk - ofte før det sker. Konceptet som udbydes af EuroSmartView kan i betydelig grad reducere omkostningerne til vagtrunderinger og vedligeholdelse.

En helt ny type video-overvågningsteknologi gør det nu muligt at afsløre mistænkelig adfærd på fx parkerings- og byggepladser samt foran bygningsfacader og dermed gribe meget hurtigt ind overfor tyveri og hærværk - ofte før det sker. Konceptet som udbydes af EuroSmartView kan i betydelig grad reducere omkostningerne til vagtrunderinger og vedligeholdelse.

Det er nærmest umuligt at forhindre ulovlig indtrængen på byggepladser, i industrivirksomheder, i skolegårde og i parkeringskældre, hvor der ikke er mennesker i mange timer af døgnet. Almindelig videoovervågning kan kun i begrænset omfang holde kriminelle væk, fordi de ved, at de nemt kan komme af sted inden nogen rent fysisk opdager dem og griber ind.  De dage er ved at være talte.

”Løsningen er ’intelligent’, forebyggende overvågning – d.v.s. videoovervågning, der ved hjælp af et avanceret software er i stand til at registrere bevægelser og mistænkelig adfærd eller indtrængen på tidspunkter, hvor der ikke bør være nogen”, forklarer Jimmi Jørgensen fra EuroSmartView, der er en del af APCOA PARKING, der i Danmark driver parkeringskontrol under navnet Europark. ”Overvågnings-kameraerne kan advare serviceoperatøren, når noget er ”galt” på området der overvåges og via et højtaleranlæg, kan de med det samme anråbe de mistænkte og bede dem forsvinde, og de første erfaringer viser, at det virker. Uønskede personer med kriminelle hensigter ’fordamper’ ganske enkelt, når der bliver talt til dem direkte via et højtaleranlæg.”

Software genkender mønstre og bevægelser
Fordelene ved video-overvågningsteknologien fra EuroSmartView er mange og kan i sidste ende gøres op i betydelige besparelser. Ud over at man kan begrænse skader og tyveri behøver serviceoperatøren ikke konstant at overvåge et stort antal monitorer eller bruge masser af tid på at gennemse timevis af videooptagelser, når der har været uønsket besøg.

Systemet er baseret på en software, der kan installeres i eksisterende videokameraer. Gennem softwaret kan man efter individuelle behov definere regler for, hvilke mønstre eller bevægelser, der skal sætte alarmen i gang. Det kan fx være et menneske, der bevæger sig fra bil til bil i en parkeringskælder, eller når der foregår bevægelser på en byggeplads på et tidspunkt, hvor der ingen bør være. Sker det, vil systemet alarmere serviceoperatøren, der med det samme kan se, hvad der foregår og anråbe via et højtalersystem.

Besparelser og øget omsætning
Pædagogernes Pensionskasse (BPU), der ejer parkeringskælderen i forbindelse med Østerfælled Torv på Østerbro i København, er blandt de første i Danmark, der har fået installeret denne teknik. Her havde man, på trods af at man havde brugt vagtrundering flere gange i døgnet, haft problemer med hærværk gennem længere tid. På nogle få måneder har PBU reduceret driftsudgifterne med 70 procent. Det har blandt andet betydet, at man ikke længere har tilknyttet en runderingsvagt og virksomheden ikke længere selv bruger ressourcer på at overvåge kamerabillederne. Det sker nu på EuroSmartViews servicecenter. Parkerings-kælderen har ikke været udsat for hærværk siden anlægget blev sat op i efteråret 2012.

Perspektivet ved denne nye teknologi rækker ud over de rene sikringsopgaver. Med teknologien fra EuroSmartView kan man fx overvåge kundestrømmen i en butik og få ny og nyttig viden om kundernes adfærd, og dermed øge omsætningen.

Se videoen omkring EuroSmartView: Klik her

For yderligere information:
Jimmi Hegn Jørgensen
Udviklingschef
Mobil: +45 5139 0607
jhj@eurosmartview.dk

Læs mere

Betal parkeringen med mobilen

/arkiv-laes-mere/betal-parkeringen-med-mobilen/

Så er det slut med at stå i kø ved p-automaten og fumle med Dankortet eller kontanter. Med MobilParkering, en ny app til smartphones og tablets, kan du betale din parkering på et stort antal p-pladser i Danmark, mens du stadig sidder i bilen. I Vejle kan du bruge MobilParkering på pt. otte parkeringspladser rundt om i byen.

Det sjaskregner, og der er kø ved parkeringsautomaten. Ikke lige det man drømmer om, når man har travlt og bare har brug for at komme af med bilen nogle timer. Den gode nyhed er, at man nu kan betale sin parkering nemt og hurtigt via sin smartphone. Det er parkeringsselskabet APCOA PARKING, der har udviklet den nye app - MobilParkering.


Med MobilParkering bliver det først og fremmest nemmere og hurtigere at parkere. Fra sin mobiltelefon kan man finde parkeringspladsen, få en rutevejledning til pladsen, beregne prisen for at holde der og betale for den valgte periode. Hvis det tager længere tid at handle ind end forventet eller mødet trækker ud, vil app’en minde dig om din parkering og sende en reminder 15 minutter før tiden udløber. Derudover kan man forlænge parkeringstiden, hvis det er nødvendigt og det vel at mærke uden man behøver at gå tilbage til bilen. Det kan spare en for irriterende parkeringsbøder.  Er man ikke stedkendt i en by eller vil man bare gerne være sikker på at finde sin bil igen kan man bruge funktionen ”Husk din P-plads”, der guide en tilbage til sin bil.

Umiddelbart efter at have hentet MobilParkering ned på sin telefon, kan man oprette en konto, og overføre et a conto beløb, som man derefter betaler fra. Man kan selvfølge altid holde øje med, hvor meget man har indbetalt, hvor meget der er tilbage og ’tanke’ mere parkeringstid, når der er brug for det. Når kontoen er oprettet og indbetalinger er foretaget er betaling af parkering 100 % gebyrfrit.

Brug app’en i Vejle
Hvis man ikke har oprettet en konto, kan man parkere nemt ved at bruge funktionen Quickpark. Her betaler man direkte med sine kreditkortoplysninger. For at gøre det nemt kan MobilParkering huske kort-oplysningerne, så man næste gang kan gennemføre betalingen uden først at skulle finde sit betalingskort frem. Bruger man Quickpark skal der betales et mindre gebyr oveni parkeringstiden.
Det er i øvrigt ligegyldigt, hvilken bil man kører i, idet betalingen ikke er knyttet til en bestemt bil. Det betyder, at man kan betale for mere end én bil, hvis man har brug for det. Uanset hvilken bil man ønsker at betale parkering for så indtaster man blot bilens nummerplade. Parkeringsvagterne kan via bilens nummerplade og en håndholdt terminal hurtigt konstatere, om der er betalt for bilen og for hvor længe. Har man brug for en papirkvittering til regnskabet, kan den naturligvis printes ud.


I Vejle kan man bruge MobilParkering på otte parkeringspladser: På Havnegade 5, Borgvold 12, DSB Banegården, DSB Jernbanegade, Højbanetorvet 15, Havnegade 174A, Vissingsgade 38Q og på Gammel Havn 12-14.

Læs mere om MobilParkering på www.mobilparkering.dk. Klik her

Læs mere

Team Rynkeby - Børnecancerfonden

/arkiv-laes-mere/team-rynkeby-boernecancerfonden/

Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedscykelhold, der hver sommer cykler fra Danmark, Sverige og Finland til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier. I år har APCOA PARKING valgt at støtte den gode sag.

16 millioner kr. i 2012
Team Rynkeby blev stiftet i 2002 af medarbejdere fra den danske juicevirksomhed Rynkeby Foods A/S, der også er holdets hovedsponsor. I 2012 indsamlede Team Rynkeby 16,037 millioner DKK til kampen mod børnekræft.


I 2013 består Team Rynkeby af 1.000 cykelryttere og 210 hjælpere fordelt på 14 danske, seks svenske og ét finsk hold. De danske hold indsamler penge til Børnecancerfonden i Danmark.

Læs mere